Browsed by
Måned: august 2019

Gulvafslibning og lakering – den praktiske løsning

Gulvafslibning og lakering – den praktiske løsning

Er du i besiddelse af et trægulv, som er behandlet med olie eller sæbe, ved du også, hvor grundig og hyppig vedligeholdelse et sådan gulv kræver. Olie og sæbe hører til de såkaldt ikke forseglende behandlings typer, når vi snakker gulvbehandling. Det betyder, at de ikke indkapsler træværket på samme måde som for eksempel lak, fernis eller maling.

I stedet danner olie eller sæbe en beskyttende hinde i træværkets overfladiske fibre, som holder gulvet beskyttet imod udefra kommende påvirkninger – for eksempel i form af almindeligt slid fra sko, møbler, legetøj eller kæledyrs kløer. Denne hinde af sæbe eller olie skal dog vedligeholdes, hvis den ikke skal slides bort, og efterlade træværket blottet og ubeskyttet. Dette sker ved grundig gulvvask med særlig sæbe, som arbejdes ned i gulvets overflade, og styrker hinden. Og det kan godt være trættende i længden at skulle vaske mange kvadratmeter gulv hver eneste uge, for at dette skal holde sig pænt.

Vælg en gulvafslibning og efterfølgende lak behandling

Måske forbinder du gulvlak med fortidens tunge og uelegante fernis. Men faktisk fås lak til trægulve i varianter, som er nærmest lige så smukke og diskrete som olie eller sæbe. Hvis du således ønsker dig et gulv, som er knap så krævende i forhold til vedligeholdelse som dit sæbe behandlede eller olie behandlede gulv, kan du med fordel undersøge mulighederne for at påføre træværket en lækker, klar lak.

Din lokale gulvmand kan hjælpe dig med såvel en indledende gulvafslibning, som fjerner alle overfladiske skønhedspletter fra dit trægulv, som med den efterfølgende lakering af gulvet. Du får et trægulv, som er både kønt at se på og behageligt at betræde. Med moderne gulvlak bliver gulvet mat i overfladen – og du behøver ikke at anvende særlige sæber for at vedligeholde dit lakerede trægulv.

Hos Gulvkanonen.dk kan du læse mere om behandling af trægulve.