Browsed by
Kategori: Ikke kategoriseret

Det er en god idé at oprette et testamente

Det er en god idé at oprette et testamente

Hvornår er det en god idé at oprette et testamente? Dette spørgsmål er der mange, der mangler svar på, og det er sandsynligvis også en af grundene til, at folk undlader at oprette et testamente, hvis de ikke kan se nødvendigheden i det. Dette er dog ærgerligt, da det i bund og grund altid er en god idé at oprette et testamente – uanset livssituation, familieforhold og alder. Hvis man ikke opretter et testamente, så har man absolut ingen indflydelse på, hvordan ens formue og værdier bliver fordelt, da det derfor er arveloven, der bestemmer det. Der er derfor en lang række fordele ved at oprette et testamente, og det er noget, som man med garanti ikke vil fortryde. 

Ægtefæller uden børn

Hvis I er gift og ikke har børn, så kan et testamente hjælpe med, at I fælles kan beslutte, hvordan arven skal fordeles, når den længstlevende af jer går bort. Det kan være, at I har nogle bestemte ønsker, og det har I mulighed for at give udtryk for, når I udarbejder et testamente.

Ægtefæller med børn

Hvis I er gift og har børn, så vil den længstlevende blot arve halvdelen af den afdødes formue, hvis I ikke udarbejder et testamente. Det kan have den konsekvens, at den efterladte ægtefælle ikke har råd til at blive boende i jeres fælles hus – men hvis I opretter testamente, så kan I fælles sørge for, at den længstlevende er sikret økonomisk. Hvis I desuden både har fællesbørn og særbørn, så kan et testamente sørge for, at dine særbørn arver på lige fod med jeres fællesbørn. 

Ugifte samlevende

Hvis I er ugifte samlevende, så arver I ikke efter hinanden ifølge arveloven. Hvis I har børn, så er det dem, der arver det hele, og hvis I ikke har børn, så er det den afdødes forældre eller søskende, der er arvinger. Det er derfor en god idé at oprette et testamente, hvis I vil sikre hinanden den dag, at en af jer går bort. 

Enlige med eller uden børn

Hvis du er enlig og ikke har børn, så vil arven gå til dine forældre. Hvis du dog ønsker at andre skal arve, så skal du oprette et testamente, så du selv kan bestemme. Hvis du er enlig og har børn, så vil arven tilfalde dem. 

Der er altså mange gode grunde til at oprette et testamente. Hos Hviid Advokater A/S kan du få en advokat, der kan hjælpe dig med at lave en grundig udarbejdelse af dit testamente, så du undgår faldgruber og sikre dig, at alt er, som det skal være – alt sammen til konkurrencedygtige testamente priser